
Jeg har en jagthistorie om en puma, som jeg gerne vil dele.
Sidste vinter blev jeg ringet op af en vildtbetjent, som havde problemer med en kat. En mand havde ringet til ham og fortalt, at der var en puma i hans have. Han spurgte, om jeg ville tage ud og se på det. Min jagtkammerat og jeg tog derud sammen med en kvinde, der havde et jagtmærke og altid havde ønsket at nedlægge en puma.
Da vi ankom, kom manden ud af huset og viste os, hvor han havde set pumaen. Sporene gik lige forbi hoveddøren langs siden af hans bil, gennem haven og ned til bækken. Vi slap hundene løs, og så satte de af sted. Pumaen løb i nogle vanvittige sløjfer for at ryste hundene af sig. Da vi kom derned, så vi pumaen løbe hen over skråningen med hundene lige i hælene.
Der gik ikke længe, før de havde fået den op i et træ. Den sad i et tæt, snedækket grantræ. Vi bandt hundene tilbage og gjorde hende klar til at skyde. Da hun skød pumaen, sprang den ud af træet, løb ned ad bakken og rundt om højderyggen. Min kammerat gik ned for at lede efter blod. Da jeg troede, at hun havde skudt forbi, slap jeg hundene løs. Lige bagefter råbte han: "Jeg har fundet blod!" Men det var for sent. Jeg satte i løb ned ad højderyggen, fordi jeg vidste, at vi havde problemer.
De havde fået den ned på jorden, og da jeg kom tættere på, kunne jeg se, at pumaen havde viklet sig rundt om en af min kammerats hunde. Jeg løb derhen, sprang så højt jeg kunne og sparkede pumaen i hovedet. Den slap hunden, men greb fat i min støvle. Jeg havde Kenetrek Mountain Extreme 400 på. Pumaens styrke var utrolig!
Jeg endte på jorden og forsøgte at trække foden fri. Den holdt fast i min støvle med begge poter og bed i støvlens tå. De øverste hjørnetænder trængte igennem læderet. Selv med tæerne krummet så meget som muligt kunne jeg stadig mærke trykket fra dens kæber. Til sidst lykkedes det mig på en eller anden måde at få foden fri. Derefter kunne vi få hundene tilbage, så vi kunne affyre det afsluttende skud.
Jeg kunne ikke tro, at jeg ikke havde fået så meget som en skramme. Begge poter havde fat i min støvle, og jeg mærkede aldrig en klo trænge gennem læderet. Pumaens hjørnetænder trængte gennem læderet, men ikke gennem det indvendige lag. Jeg havde haft støvlerne i omkring 4 år, og de havde holdt sig fantastisk, indtil det her skete. Min datter var på isfisketur med skolen ved søen lige nede ad vejen fra det sted, hvor vi jagede.
Min ven er lærer og sagde, at hvis vi fik fat i en puma, skulle vi tage den med til søen, så børnene kunne se den. Så efter at vi havde læsset den, tog vi til søen. De fleste af børnene havde aldrig set en puma før, så det var ret sjovt at se deres ansigter, da vi viste dem en.
-Jason M.